Et skoletilbud til unge
SKJOLDSKOLEN er et skoletilbud til børn og unge - af begge køn - i Hedensted kommune. Skolen er en del af Ungdomsskolen Hedensted, men virker i dagligdagen som en selvstændig skole med bygninger af høj standard. Vi har særdeles gode faciliteter - undervisningslokaler, værksteder og opholdsrum. Vi har ligeledes vores egen minibus. SKJOLDSKOLEN har den holdning, at alle kan noget - at alle har et værd! Det vil vi tage udgangspunkt i, hvad enten vi arbejder i klasselokalet, i værkstedet, i naturen eller andre steder. SKJOLDSKOLEN har altid kaffe på kanden, hvis en elev eller familie kigger indenfor for at få en sludder om det ene eller det andet. | |||||
Optagelse på SkjoldskolenMan kan komme på SKJOLDSKOLEN på forskellig vis. Forældre og elever må gerne selv henvende sig til skolen, men det kan også være den nuværende skole, der henviser. Endelig kan det være skolepsykologen eller forvaltningen, der kommer med ideen. For at sikre, at elevens behov og skolens tilbud og muligheder passer sammen, skal optagelsen på skolen godkendes i et visitationsudvalg efter indstilling fra elevens/familiens sagsbehandler. Børnene/de unge er aldersmæssig fra 13-18 år. Skolens unge kører med offentlige transportmidler til skolen. Der udleveres buskort efter de gængse regler. | ||
Hvad er formålet med SKJOLDSKOLEN?Vores formål er at skabe et ungemiljø, og i trygge rammer at hjælpe børn og familier til en god tilværelse. At hjælpe med at komme over eller lære at leve med de problemer, der er. Hovedmålet er at lære de unge at mestre livet, så de er klar til at tage udannelsesmæssige - eller arbejdsmæssige udfordringer op efter endt skoleforløb. Skolen tilbyder tæt, synlig, konsekvent og kærlig voksenkontakt som forudsætning for at vende elevernes nederlagsfølelse til en positiv og realistisk selvopfattelse. Vi tilrettelægger indholdet i dagligdagen for og sammen med den enkelte elev og dennes familie. Det positive samarbejde med familierne er det absolutte omdrejningspunkt. Hele skolens virksomhed hviler på det gode og forpligtende samarbejde. | ||
Hvordan går dagen på SKJOLDSKOLEN?Når eleverne møder om morgenen går vi i gymnastiksalen i et kvarter, hvorefter vi holder vi morgensamling - vi spiser morgenmad sammen (prisen for deltagelse i madordning er beskeden), vi ser TV-avis. Resten af formiddagen er der undervisning individuelt eller i mindre grupper - mest i dansk og matematik. Da vi kan tilbyde eleverne at gå op til folkeskolens afsluttende prøver, skulle de gerne være stærke i disse to fag. Men der er også andre forskellige emner - engelsk, samfundsfag, natur, m.v. I mange sammenhænge indgår computeren, så eleverne bliver fortrolige med at bruge dette vigtige arbejdsredskab. En del af undervisningen foregår i værkstederne. Sidst på formiddagen starter de mere værkstedsprægede og udadvendte aktiviteter. Disse fortsætter på skolen til kl. 14.10 afbrudt af en frokostpause (frokosten er også en del af madordningen). En hel dag om ugen er der praktisk arbejde udendørs, hvis vejret tillader det. Vi dyrker juletræer og grøntsager til eget brug. Derudover bruger vi tid på at være i naturen - i skoven eller på havet. Vi lægger vægt på, at vore elever får kontakt til erhvervslivet, så de rustes til det senere liv. Derfor spiller praktik også en stor rolle som en del af skolelivet. Endelig er der selvfølgelig rejser og lejrskole, hvor vi er væk i længere tid. Hvert år er de elever, der ønsker det, en uge på ski. | ||
Fritiden og SKJOLDSKOLEN?Fritiden er vigtig for vores trivsel i livet. Derfor er vi også behjælpelige med at finde fritidsjob eller afsøge mulighederne for fritidsaktiviteter. | ||
Når opholdet på SKJOLDSKOLEN slutter?Når man efter kortere eller længere tid forlader skolen, skal man kunne begå sig, hvad enten det drejer sig om fortsat skolegang, eller man fortsætter med videreuddannelse eller erhverv. Derfor siger vi ikke helt farvel. Vi vil gerne følge med et stykke af vejen i den nye tilværelse. "Gamle elever" kommer ofte på skolen, og vi holder kontakten på anden vis, så vi kan snakke de ting igennem, der opstår i det videre forløb. | ||
Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder Email: Jens Laugesen | ||||

